The departure<<

The Sea Stallion of Glendalough returns home August 2008

The previous time, we sat here at Roskilde harbour, waiting to see a mighty longskib named the Sea Stallion of Glendalough was back in July 2007, where the Vikingship Museum in Roskilde sent their latest replication out on a trial voyage to Dublin. Now, in August 2008, we are here once more, waiting for the homecoming. A choir sings a special song, made for the occasion, those on the lawn by the viking market can watch the tiny speck on the fiord getting closer on the big screen and the speakers are rehearsing in private one more time.

Der skal lige tjekkes for dybvandsbomber, nedfaldne skolebørn eller andet affald, der spærrer vejen for karavanen af skibe. Nu må de snart være her!

Here they come, people cheer, family members shout, churchbells ring and horns blow. On board the other replica Ottar, they open the champagne bottles.

Hi, mom. Missed me?

When the Stallion first left Denmark in 2007, it went to Norway, then past Scotland towards Ireland. Here the ship was hoisted on land and exhibited in Dublin (our new friendship town). Then in June 2008 it was time to make the longboat into a living experiment again, setting sail and heading home. This time it went South of England, facing much hardship, high waves and currents. The crew suffered a lot from seasickness. Today, after partying in Gershøj, the nausea may have other causes.

Many more detalils can be found on www.havhingsten.dk, the popular homepage of the voyage.

<< Afrejsen

1. Havhingsten stævner ind igen

Vi var mange der havde set frem til denne augustdag ved Roskilde havn, hvor "vores" langskib endelig vendte hjem igen. Sidst vi var forsamlet til festivitas var da Havhingsten rejste afsted i juli 2007 - og nu skulle det hele gentage sig, bare med et skib, der sejlede ind i stedet for ud af fjorden og museumshavnen.

Efter den lange tur fra Roskilde over Norge og Skotland til Irland, var det sidst i juni tid til at forvandle Havhingsten fra udstillingsgenstand til sejlskib endnu engang.

Tilbagerejsen gik denne gang syd om England, der bød på strøm og bølgegang, med søsyge til følge. Også på denne tur drillede vejret, men med lidt hjælp gik det. Skibet kom hjem i ét stykke og det gjorde de skiftende mandskaber også.

Mange gode videnskabelige data er blevet samlet, og det imponerer stadig, hvor fantastisk skibet er til at manøvrere. Der er dog blevet lavet nogle forbedringer undervejs, bla. med at styrke roret med en ny udformning af læderstropperne (inspirerert af Oseberg skibet i Norge) og vidjerne er i år ikke længere af hampetov men af små snoede birketræer. Her kan du se værftets arbejde.

Men lige nu sidder vi endnu engang på molerne og venter og spejder. TV generationerne kan se det velkendte sejl nærme sig på storskærmen, mens vi hører Sagafjordens kor synge hyldestsang, hornene tude og klokkerne ringe.

Nu sker det, og champagnepropperne springer ombord på Ottar.

Hej mor, nu er vi hjemme. Håber min seng ikke er udlejet. Hvad siger du, skal vi have havregrød?

Broen er oppe, det må betyde, at skibet er velkomment. Ingen toldere i sigte.